Kunne du tænke dig at blive speditørelev i en af Nordens hurtigst voksende speditionsvirksomheder, hvor
du vil få erfaring i et internationalt miljø, samt et bredt kendskab til transportbranchen?

Er du smilende, positiv og serviceminded, og kan du se dig selv arbejde i et energisk team, så er du måske
vores nye elev.

NTG Air & Ocean tilbyder en 2-årig speditøruddannelse, som veksler mellem arbejde i virksomheden, samt
teoretisk undervisning i et skoleforløb, der strækker sig over ca. 10 uger i løbet af uddannelsesperioden.

Som elev hos NTG Air & Ocean, vil du indgå i et team, hvor du vil få faglig viden og værktøjer til, at håndtere
vores kunders transportbehov og finde de bedst mulige transportløsninger.

Du vil få en dagligdag, hvor du vil komme til at arbejde selvstændigt med kontakt til kunder, leverandører
og samarbejdspartnere verden over.

Herudover vil du blive tildelt en mentor, som følger dig hele vejen i dit uddannelsesforløb.

Dine kvalifikationer:
• At du skal have afsluttet HHX, STX, EUX eller HTX. Dette skal suppleres med et EUD-S kontorforløb.
• At du er en holdspiller, som er energisk og kan lide at arbejde med deadlines.
• Gode sprogkundskaber, hvor engelsk skal kunne tales og skrives på højt niveau.
• Interesse for købmandskab med en god forståelse for tal og flair for IT.
• Serviceminded og gerne en forståelse for kunders behov.
• En fordel du har kørekort til bil (kategori B)

Ansættelse: snarest muligt.

Vil du være en del af NTG og kan se dig selv i ovenstående, så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere:

Har du lyst til at læse mere om speditøruddannelsen: https://blivspeditoer.dk/

Du er velkommen til at kontakte Ado (mobil 27903388) hos NTG for at høre nærmere.
Ansøgning:

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis til: Ado Hasicic ado@ntgairocean.com