Er du kendt for at være dén, der holder overblikket i gruppearbejdet?
Søger du international erfaring fra en spændende arbejdsplads i Danmark?
Vil du have et job, hvor du hver dag kommunikerer med mennesker fra hele verden?
Så er du måske den kommende speditørelev hos LEMAN. I et godt arbejdsmiljø, bliver du dygtig til at fragte varer og gods fra A til B på tværs af landegrænser, og med hele verden som din arbejdsplads.
Du får:
– et fællesskab med andre speditørelever og dygtige specialister
– erfaring fra en global virksomhed, der tager godt imod dig og ser vigtigheden af at træne og udvikle speditører
– en 2-årig uddannelse med opstart 1. september 2023
– mulighed for senere udsendelse til USA, UK, Norge eller Sverige.
Lær at håndtere fragt for kunder i hele verden
”Som uddannet speditør kan du næsten blive alt hos os – vores CEO er uddannet speditør! Vi fastansætter næsten alle vores elever i enten Danmark eller en af vores internationale lokationer, og du kan få job inden for fx spedition, salg, business development, og, på sigt, ledelse.”
LEMAN tager imod elever på 3 af vores 5 lokationer i Danmark til 1. september 2023; Greve, Taulov (v. Fredericia) og Herning. Du vil få speciale indenfor enten Road-, Air- eller Sea-transport, og lære af dygtige kollegaer. Den endelige placering afhænger af din bopæl og mobilitet, samt LEMANs forretningsmæssige behov.
I løbet af din uddannelse kommer du til at:
– rådgive kunder om hvilken transportform, de bør vælge
– forhandle priser og løsninger med rederier, luftfartsselskaber og vognmænd
– håndtere fragtbreve og tolddokumentation
– planlægge og optimere logistikløsninger.
”Som elev ved LEMAN har jeg fået et kæmpe ansvar samt lært at tænke mere ud af boksen – forstået på den måde, at jeg hele tiden tænker i alternative løsninger. Og så er jeg blevet bedre til at have is i maven. På det personlige plan er jeg også blevet bedre til at bevare overblikket og blevet mere udadvendt i min dialog med nye mennesker.”
– tidligere LEMAN speditørelev
Et stærkt netværk
Du starter sammen med de øvrige speditørelever, så du fra dag 1 får et netværk. Vores ledere og uddannelsesansvarlige følger dig dit første år og sikrer, at du får den sparring og vejledning, du har brug for.
Vi går op i at have et rart arbejdsmiljø med nærværende ledere, der selv arbejder hands-on med opgaverne i teamet. Desuden kan du glæde dig til vores nationale og lokale fester og elevarrangementer.
”Jeg følte mig fra starten taget godt imod, og min chef har altid være meget nærværende og god til at introducere mig til nye arbejdsmetoder. Jeg fik fra starten mit eget ansvarsområde og egne kunder, som jeg skulle servicere. I min afdeling er vi i øvrigt meget sociale og ses også efter arbejdstid – det er sjovt at gå på arbejde!”
– nuværende LEMAN speditørelev
Det forventer vi af dig:
– Du har afsluttet eller er ved at afslutte en HHX/EUX eller STX/HF/HTX suppleret med det adgangsgivende 5 ugers EUS-kursus.
– Du har gode sprogkundskaber på engelsk.
– Du er serviceminded og har lyst til at tale med kunder over telefon og digitalt.
– Du kan lide at arbejde med deadlines og har godt købmandskab.
– Du er nysgerrig, lærevillig, målrettet og finder allerede nu interesse for transport og logistik
– Du har haft fritidsarbejde og/eller været aktiv i fx foreninger, sport eller udvalg.
– Du er klar til at tage ansvar for at få mest muligt udbytte af dit 2-årige uddannelsesforløb.
Er du klar til en fremtid inden for global transport?
Så upload din ansøgning og dit CV samt eksamensbevis allerede i dag.
Har du spørgsmål til elevforløbet, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Anette Bargmann på +45 23684679
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!
Hvis du ønsker at søge stillingen skal du klikke her og udfylde ansøgningsformularen. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: anette.bargmann@leman.com.
LEMAN was founded in 1900 as a productive partner for the industry within shipping, transport and logistics.
The company is still growing and employs approximately 900 employees in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Island, England, China and the United States.
LEMAN has a total disposal of 72,000 m2 terminal and logistics facilities and worldwide network of agent with about 200 import and export routes.