Hvem er vi
Vi er en transport- og logistik virksomhed, der til daglig opererer med transporter til og fra hele
Europa, blandt andet med distribution fra eget lager i Padborg. Vi vægter et højt serviceniveau og derigennem en tæt og konstruktiv dialog med vores kunder. Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor det sociale er et vigtigt aspekt, og hvor alle medarbejdere trives godt, selv i en travl hverdag med mange bolde i luften.

Vi søger
En speditørelev med lyst og evner til en uddannelse indenfor spedition.

Din profil:
• Du kan bevare overblikket i pressede situationer.
• Du tager initiativ og er opsøgende.
• Du er god til at kommunikere og behersker engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel.
• Du trives i et hektisk, men positivt arbejdsmiljø.
• Du har flair for et godt købmandskab.
• Du er struktureret og serviceminded.

Du skal opfylde overgangskravene til kontoruddannelsen inden opstart. Du skal have afsluttet EUX eller HHX. Hvis du kommer fra STX, HF eller HTX, skal du tage fem ugers supplerende EUS.

Er du over 25 år og opfylder overgangskravene, skal du have en realkompetencevurdering, som IBC kan foretage for dig.

Vi kan tilbyde
En bred elevuddannelse i et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for videreuddannelse. En alsidig hverdag, hvor du kommer rundt i virksomhedens forskellige afdelinger. Du får i din elevtid selvstændige ansvarsområder og mulighed for personlig udvikling.
Din uddannelse varer 2 år og inkluderer 6 ugers skoleperiode.

Løn & ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst.
Arbejdssted er Padborg.

Ansøgning og relevante papirer herunder eksamensbeviser sendes til michael@riislogistics.dk

Ansøgningsfrist d. 01.06.2024. Ansættelsessamtaler finder sted løbende.

Hør mere
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michael Justesen på tlf. 73 67 17 50 eller på mail michael@riislogistics.dk